Anslået læsetid: 6 minutter.
Christiansfeld Lokalhistoriske Forening og Arkivs Årsskrift
Nis Refshauge var født 21-03-1876- Han var søn af Peter Petersen Refshauge og Kjestine Hansen, Hvinderup.
Arkivet har en del af hans breve fra krigen 1914-1918, dette er en direkte afskrift af originalen som familien har skrevet det.
Nytårsaften 1916
Mine kære alle!
Skøndt jeg i formiddags sendte et kort vil jeg i aften benytte tiden, nu jeg har god ro på stuen, og skrive et brev til Eder mine kære.
Først vil jeg så atter sige tak for den tid vi tilbragte sammen, det var jo kun få dage vi fik lov, men dog siger jeg Gud ske tak at han forundte os den glæde at samles.
Så har jeg jo også meget andet at sige tak for, de fleste af pakkerne, der var ankommen, var endnu i behold. De havde kun spist et par med pebernødder og sligt, deriblandt en fra søster Marie, og to sagde var ødelagte, et med pølse og et med flæsk eller sådan noget, hvad det var for numre ved jeg ikke mere, der var så meget så jeg næsten ikke kunde hitte rede i det.
Pølsen og flæsket var skimlet sagde de, men jeg tænker vel nok det havde været spiseligt, de er jo lidt kræsne de købstadfolk, ti selv om de har været lidt længe under vejs, kan det dog ikke gøre noget i denne tid.
De pakker der var her var No 179-80-81-82-84-85-86-88 og et uden No med tobak dem de havde spist og dem der var ødelagt er blandt de angivne No da kasserne var opbevarede. No 181 har jeg ellers fået engang, nemlig den 14 December, så det må være en fejltagelse.
Så var der jo en fra Maria, og en fra pigeforeningen. En hvedekage havde de også leveret, den var også go endnu, men da de ikke vil modtage noget forærede jeg den og æblekompotten til en løjtnants tjener, en dansker, som er bleven her, og vistnok bliver her længere tid endnu, han var da glad ved den.
Nu mod aften kom der så atter to af julepakkerne no 191 med smør, og en hvedekage uden No. Der mangler jo nogle ind i mellem, men måske de også indfinder sig endnu, jeg har jo ikke været så længe borte denne gang.
Lakridsen, lammespejlet og sæben var her jo også alt kære moder, hav tak, tak mange tak I kære for alt godt. I er alt for omsorgsfulde for mig, det er langt mere end jeg er værd eller har fortjent.
Nu skal I i hvert fald ikke sende smør for det første, da jeg jo nu har to pakker, og det kan jo sagtens holde sig i denne tid.
Så var der jo fire breve, som rigtignok var lidt for gamle, men jeg var alligevel glad for at læse dem, derfor også tak for dem kære Anna.
Så var der to andagtsbøger, en fra pigeforeningen og en fra miss Høj, og to af Tonnesens Nytårsmorgen, fru A. Lassen havde sendt to gange samme No af Sædekornet og Kirkesagen hvor de fulgte med, det ene med kampadressen, det andet hertil, hvorfor ved jeg ikke.
Desuden var der også to hefter med hilsner fra nordslesviske hjem, Thade Petersen havde sendt en, og en var uden afsenderadresse.
Det var jo helt overvældende, men her bliver man glad ved at modtage så mange beviser på kærlige tanker, og hvor føler man sin egen ringhed og uværdighed ved sådant, ja man fryder sig som et barn.
O kunde man blot være barn nok over for Gud, og glæde og fryde sig i barnlig uskyldighed ved hans mange og store gaver til en, og hans uudgrundelige kærlighed som han beviste ved at sende sin søn herned på jord for at lide forhånelse og dø for mine synders skyld.
For at frelse mig uværdige synder fra fortabelse. O Gud hvor er din godhed stor, hjælp mig altid at huske det, og af al min evne søge at leve dig til ære og behag, og ikke ved min synd bedrøve eller gøre dig skam.
Jeg lovede vist i formiddag at skrive lidt nærmere om min rejse hertil.
Jeg ankom jo efter beregning rigtig til Berlin om aftenen kl 8,50 måtte så vente til kl 11,24 der. Derefter gik rejsen over forventning hurtig, i det jeg atter havde eksprestog helt til Brest-Litowak, kun med lidt ophold ved grænsen for toldeftersynet, og så en halv time i Warschau, men alt med samme tog.
Jeg hade jo ekspres helt fra Neümünster, det er en befordring der skaffer noget.
I nævnte by (Brest) var jeg i går aften omkring ved kl. 6., indtil da havde det regnet hele vejen, men da vi kom lidt længere mod syd, så man at der lå lidt sne, og det havde begyndt at fryse.
I Kamin som vi nåede godt midnat måtte vi vente til kl tre inden feltbanen kørte, men jeg sov i ventesalen på gulvet i den tid, jeg sov også det meste af de tre timer vi kørte fra Kovel til Kamin, vi havde der god plads.
I Berlin kunde det let have fejlet at jeg var kommen med det tog, hvis jeg ikke var steget om en station før toget forlader byen, der var en trængsel så det var helt forfærdelig, og mange måtte stå tilbage og vente til næste tog, så var jeg sikkert ikke kommen hertil før i aften.
Den sidste tur med feltbanen var lidt kold, den tog næsten tre timer. Jeg lå oven på noget jærn, de andre vogne var fulde af træ og brædder, godt at jeg havde mit tæppe, så gik det nogenlunde, mange der var med havde slet intet at svøbe sig i, de frøs jammerlig.
Straks jeg kom hertil kl 6. havde de kaffen færdig, så jeg fik mig en varm tår og et stykke kage med honning, så var jeg karl igen.
Jeg var den første der kom, men i løbet af formiddagen kom der to til, nu har jeg da tid at sunde mig lidt.
Det var så det, men jeg tror helt jeg glemte at ønske Eder et godt og velsignet nytår, det er da for galt.
Ja min kære Herre velsigne og bevare Eder i det kommende år, han lade lyse sit ansigt over Eder og give Eder fred! Herren skænke os i det kommende år den længselsfuldt ventede fred, men først og fremmest hjælpe han os til at eje og bevare hans fred som overgår al forstand i vore hjærter.
Vær kærlig hilset mor, far, børn, K. og P, og Du min Anna fra Eders i kærlighed hengivne Nis.