Nyheder

 

 

Arkivet har lukket i uge 24

fra 11. juni til 18. juni

 

 

Onsdag d.7 marts Kl. 19.00 på Brødremenighedens hotel

afholdes der generalforsamling.

Efter generalforsamling kommer Else Marie Hjort og fortæller om

Brødremenigheden Hvor er Søstremenigheden?

I billeder og ord vil fhv. folkeskolelærer og nu aktiv turistguide i Christiansfeld Else Marie Hjort, beskrive livet som søster i Brødremenigheden fra 1400-tallet og frem til omkring år 1900.

 

 

 

17. januar blev der på Kolding hus åbnet en vandre udstilling i forbindelse med Kolding og Koldinghus 750- års jubilæum.
By, Borg og Land er Lokalarkivernes bidrag til denne udstilling.
Her fra Christiansfeld omhandler vor historie Branden på Kolding hus og postvognenes forbindelse med Kolding.
Vandrerudstillingen vil i Juli været at se i søsterhuset

 

Kalender for 2018, kan købes nu.

 

September 2017

Har du et billede af dit hus, eller vil du fotografere det og komme forbi Christiansfeld arkivet så vi kan låne det til et skan.

På Christiansfeld arkiv er vi igang med at samle oplysninger, sådan at vi kan få alle vore ejendomme registreret.

Med oplysninger om: Gadenavn, nr. Matr. Nr., byggeår, bygget af hvem og hvornår, og hvem har boet i huset, gennem årene.

Næsten alle Brødremenighedens ejendomme har vi oplyst hvem som har bygget og hvornår, da vi i byen har haft både bygmester A. H Andersen, Jens Kr. Andresen og Jan Runge, og flere, har vi en del tegninger med nogle oplysninger, men vi mangler stadig flere da nogle huse jo er bygget af ude fra kommende arkitekter.

Så hjælp os, skriv ned det i ved om huset, og kom på Christiansfeld arkiv med de oplysninger.

Eller kom på Christiansfeld arkiv og få et spørge skema som i kan udfylde.

Mange tak for at i vil hjælpe os med at bevare vor historie.

Svar kan sendes   til : Arkivet-christiansfeld@christiansfeld.tv

I den forbindelse mangler vi telefonbøger og vejviser fra før 1990.

 

Husk at sende din e-mail adresse til os.

April 2017

Kære medlemmer af Christiansfeld Lokalhistorisk arkiv og forening

Vi er i gang med, at skaffe e-mail adresser på de af vores medlemmer som har en sådan. Det vil på mange måder hjælpe os med, at kunne sende meddelelser til jer.

Vi har også planer om, at lave et par nyhedsbreve i løbet af året, ligesom meddelelser om div. arrangementer vil blive sendt til jer. Vi håber, at vi på den måde kan få skabt en bedre forbindelse til vore medlemmer, og at i forhåbentlig føler, at i får noget mere for jeres kontingent.

Vi nærmer os 100 året for genforeningen i 1920, og der vil i den anledning ske en del, som vi som lokalarkiv også bliver en del af.

Send os venligst jeres e-mail adresse til os, enten til arkivet på

arkivet-christiansfeld@christiansfeld.tv

eller til formanden

lja@sildeballe.dk

 

 

Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv og Forening, er i samarbejde med Christiansfeld Center og Brødremenigheden, igang med et samarbejde med Christiansfeld Skoles 8. kl. om at udvikle en App. til brug for skolens mindre klasser.

I marts havde vi så på Christiansfeld arkiv besøg af  40. elever som skulle undervises i hvordan man bruger et arkiv og finder historie.

 

Onsdag den 8. marts 2017 blev der  I Søstrehuset lokaler afholdt generalforsamling, hvor 28 medlemmer af Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv og Forening  mødte op. Beretningen følger senere. Efter generalforsamling holdt Skoleleder på Christiansfeld skole, Poul Fremmelev, et rigtig godt oplæg om” Hvem er jeg og hvad står jeg for” . Tak for det.

 

Onsdag d.25 januar 2017  var  sognepræst ved Tyrstrup kirke  Anette Wiuf Christensen og fortalte om : hvad det vil sige at være feltpræst og hvad det indebærer ?

Onsdag den 30. November var  Jens Peter Lund Hansen fra Haderslev og viste sine Postkort fra Christiansfeld og omegn.

Her er et postkort fra hans samling, men hvor er det ?

 

Kalender 2017.

Kalendere om handler  Det Frivillige Brandværn og store brande i Christiansfeld og omegn.


Der var åbenhus på arkivet i forbindelse med Håndværkets dag og der var en foto udstilling af de store gårde i Christiansfeld og omegn

 

Mange var mødt op for at hører læge Lars Hertel fortælle om  lægen i en mindre by.

 

Arkivet havde åben i forbindelse med Håndværkerdagen 12-09-2015, mange kom forbi og udstillingen om Christiansfeld Frivillige Brandværn.

 

 

 

Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv blev åbnet  20.marts 2015 i Nørregade 14.

 

De frivillige, klar til at hjælpe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omkring årsskiftet flyttede Christiansfeld Lokalhistoriske Forening og Arkiv til nye lokaler i det nyrenoverede Søstrehus i Nørregade 14 i Christiansfeld.

Arkivet flyttede fra Nørregade 1, hvor arkivet har holdt til siden 1989. Huset Nørregade 1 var før 1888 en del af tobaksfabrikken, men den 1. november 1888 averterer bogtrykker Martin med, at han har sit trykkeri i ejendommen. Her trykker han blandt andet menighedens blade men også postkort og bøger. Trykkeriet holder til i huset helt frem til 1960, hvorefter Christiansfeld Kommune lejer bygningen først som folkeregister og fra 1989 som lokalhistorisk arkiv i kommunalt regi.

Men allerede i 1930 samlede Theodor Hansen ting sammen, som i dag findes i arkivet. Han fik en sti ved Tyrstrup Skole, Theodor Hansens Sti, opkaldt efter sig. Den 1. marts 1959 får Viggo Bancke de første penge bevilget af Tyrstrup Sogneråd til arkivet, og han får blandt andet en plads i sognerådets brandsikre boks. Viggo Banckes virke blev kort, for han bliver dræbt i en trafikulykke i 1964. Viggo Bancke er omtalt i den lokalhistoriske kalender for 2010, fordi Banckesvej er opkaldt efter ham.

Mellem 1964 og 1976 sker der ikke meget aktivitet på arkivet, men fra 1976 samler Aage Boisen arkivalier. Han samler også sammen med sin bror Niels på arkæologiske ting. Fra 1989 til 1995 er arkivet kommunalt med Ole Sørensen som arkivleder.

I 1995 bliver arkivet nedlagt som kommunalt arkiv, men det bliver drevet videre af det nystiftede Christiansfeld Lokalhistoriske Forening, og sådan er organisationen også i dag.

Nu drives arkivet af en daglig leder, Jytte Ludvigsen, en bestyrelse og en række frivillige, som løser praktiske opgaver på arkivet. Arkivet er medlem af et arkivsamarbejde for Kolding Kommune, den sønderjyske del af landsarkivet og Sammenslutningen af Landsarkiver.

Arkivet dækker Christiansfeld, Tyrstrup, Aller, Frørup, Taps og Stepping.

Foreningen og arkivet indsamler foreningsprotokoller, breve, erindringer, dokumenter og levnedsbeskrivelser, ligesom man på arkivet har aviser helt tilbage fra 1925. Ca. 15.000 fotos er registreret.

Christiansfeld Lokalhistoriske Forening udgiver hvert år sit årsskrift som en kalender med 12 lokale historier over et bestemt tema.

Foreningen har ca. 130 personer og ca. 20 firmaer som medlemmer.

 

 

Fokus 1864 – lokale historier i Kolding Kommune

I anledning af 150-året for slaget på Dybbøl og tabet af Sønderjylland er Koldings lokalhistoriske institutioner og foreninger gået sammen om en fælles vandreudstilling. Udgangspunktet er 1864 og hvilke konsekvenser, det fik for området. Gennem 9 roll up bannere fortælles en række lokale historier med afsæt i forskellige steder i kommunen. Ligesom fortællingerne er en rejse rundt i kommunen, således vil udstillingen også gennem de næste 9 måneder i 2014 rejse rundt i hele Kolding Kommune.

Udstillingen er skabt i regi af Lokalhistorisk Udvalg ,og kommunens kulturpulje har venligst støttet udstillingen.

Udstillingens bidragsydere:

  • Lokalhistorisk Arkiv for Hejls-Hejlsminde
  • Genforenings- og Grænsemuseet
  • Christiansfeld Lokalarkiv
  • Lunderskov Lokalarkiv
  • Kongeåmuseet i Vamdrup
  • Historisk Samfund for Sydøstjylland
  • Kolding Stadsarkiv
  • Derudover har Museet for Koldinghus bidraget med historisk konsultation og sparring under hele forløbet.

 

 

Christiansfeld Lokalhistoriske Forening og Arkivs Årskrift

Nis Refshauge var født 21-03-1876- Han var søn af Peter Petersen Refshauge og Kjestine Hansen, Hvinderup. Arkivet har en del af hans breve fra krigen 1914-1918, dette er en direkte afskrift af orginalen som familien har skrevet det.

Nytårsaften 1916

Mine kære alle!

Skøndt jeg i formiddags sendte et kort vil jeg i aften benytte tiden, nu jeg har god ro på stuen, og skrive et brev til Eder mine kære. Først vil jeg så atter sige tak for den tid vi tilbragte sammen, det var jo kun få dage vi fik lov, men dog siger jeg Gud ske tak at han forundte os den glæde at samles. Så har jeg jo også meget andet at sige tak for, de fleste af pakkerne, der var ankommen, var endnu i behold. De havde kun spist et par med pebernødder og sligt, deriblandt en fra søster Marie, og to sagde var ødelagte, et med pølse og et med flæsk eller sådan noget, hvad det var for numre ved jeg ikke mere, der var så meget så jeg næsten ikke kunde hitte rede i det. Pølsen og flæsket var skimlet sagde de, men jeg tænker vel nok det havde været spiseligt, de er jo lidt kræsne de købstadfolk, ti selv om de har været lidt længe under vejs, kan det dog ikke gøre noget i denne tid. De pakker der var her var No 179-80-81-82-84-85-86-88 og et uden No med tobak dem de havde spist og dem der var ødelagt er blandt de angivne No da kasserne var opbevarede. No 181 har jeg ellers fået engang, nemlig den 14 December, så det må være en fejltagelse. Så var der jo en fra Maria, og en fra pigeforeningen. En hvedekage havde de også leveret, den var også go endnu, men da de ikke vil modtage noget forærede jeg den og æblekompotten til en løjtnants tjener, en dansker, som er bleven her, og vistnok bliver her længere tid endnu, han var da glad ved den. Nu mod aften kom der så atter to af julepakkerne no 191 med smør, og en hvedekage uden No. Der mangler jo nogle ind i mellem, men måske de også indfinder sig endnu, jeg har jo ikke været så længe borte denne gang. Lakridsen, lammespejlet og sæben var her jo også alt kære moder, hav tak, tak mange tak I kære for alt godt. I er alt for omsorgsfulde for mig, det er langt mere end jeg er værd eller har fortjent. Nu skal I i hvert fald ikke sende smør for det første, da jeg jo nu har to pakker, og det kan jo sagtens holde sig i denne tid. Så var der jo fire breve, som rigtignok var lidt for gamle, men jeg var alligevel glad for at læse dem, derfor også tak for dem kære Anna. Så var der to andagtsbøger, en fra pigeforeningen og en fra miss Høj, og to af Tonnesens Nytårsmorgen, fru A. Lassen havde sendt to gange samme No af Sædekornet og Kirkesagen hvor de fulgte med, det ene med kampadressen, det andet hertil, hvorfor ved jeg ikke. Desuden var der også to hefter med hilsner fra nordslesviske hjem, Thade Petersen havde sendt en, og en var uden afsenderadresse. Det var jo helt overvældende, men her bliver man glad ved at modtage så mange beviser på kærlige tanker, og hvor føler man sin egen ringhed og uværdighed ved sådant, ja man fryder sig som et barn. O kunde man blot være barn nok over for Gud, og glæde og fryde sig i barnlig uskyldighed ved hans mange og store gaver til en, og hans uudgrundelige kærlighed som han beviste ved at sende sin søn herned på jord for at lide forhånelse og dø for mine synders skyld. For at frelse mig uværdige synder fra fortabelse. O Gud hvor er din godhed stor, hjælp mig altid at huske det, og af al min evne søge at leve dig til ære og behag, og ikke ved min synd bedrøve eller gøre dig skam. Jeg lovede vist i formiddag at skrive lidt nærmere om min rejse hertil. Jeg ankom jo efter beregning rigtig til Berlin om aftenen kl 8,50 måtte så vente til kl 11,24 der. Derefter gik rejsen over forventning hurtig, i det jeg atter havde eksprestog helt til Brest-Litowak, kun med lidt ophold ved grænsen for toldeftersynet, og så en halv time i Warschau, men alt med samme tog. Jeg hade jo ekspres helt fra Neümünster, det er en befordring der skaffer noget. I nævnte by (Brest) var jeg i går aften omkring ved kl. 6., indtil da havde det regnet hele vejen, men da vi kom lidt længere mod syd, så man at der lå lidt sne, og det havde begyndt at fryse. I Kamin som vi nåede godt midnat måtte vi vente til kl tre inden feltbanen kørte, men jeg sov i ventesalen på gulvet i den tid, jeg sov også det meste af de tre timer vi kørte fra Kovel til Kamin, vi havde der god plads. I Berlin kunde det let have fejlet at jeg var kommen med det tog, hvis jeg ikke var steget om en station før toget forlader byen, der var en trængsel så det var helt forfærdelig, og mange måtte stå tilbage og vente til næste tog, så var jeg sikkert ikke kommen hertil før i aften. Den sidste tur med feltbanen var lidt kold, den tog næsten tre timer. Jeg lå oven på noget jærn, de andre vogne var fulde af træ og brædder, godt at jeg havde mit tæppe, så gik det nogenlunde, mange der var med havde slet intet at svøbe sig i, de frøs jammerlig. Straks jeg kom hertil kl 6. havde de kaffen færdig, så jeg fik mig en varm tår og et stykke kage med honning, så var jeg karl igen. Jeg var den første der kom, men i løbet af formiddagen kom der to til, nu har jeg da tid at sunde mig lidt. Det var så det, men jeg tror helt jeg glemte at ønske Eder et godt og velsignet nytår, det er da for galt. Ja min kære Herre velsigne og bevare Eder i det kommende år, han lade lyse sit ansigt over Eder og give Eder fred! Herren skænke os i det kommende år den længselsfuldt ventede fred, men først og fremmest hjælpe han os til at eje og bevare hans fred som overgår al forstand i vore hjærter.

Vær kærlig hilset mor, far, børn, K. og P, og Du min Anna fra Eders i kærlighed hengivne Nis.

”Blækhuset”

”Blækhuset” – et ca. 1950 nedrevet hus, beliggende i Nørregade. Mod nordøst og øst lå det i læ af Enkehuset, men fritliggende for de barske vestenstorme.

Begrundelsen for bortrivningen af dette morsomme lille hus var anlæggelsen af Birkevej – en begrundelse som i dag forekommer noget søgt, eftersom et nyt parcelhus indtog ”Blækhuset”s grundareal, og dog rummede dette hus mere historie end mange andre i byen. Navnet fik det efter tidligere tiders blækholdere med dets kvadratiske grundrids og skorstenen midt i. Her ville der kun være plads til at nævne nogle beboere, der fandt husly i tidens løb i ”Blækhuset”.

1797   byggede Else Chr. Hänschel, der var blevet enke efter vor bys første natvægter, huset – ca. 5 meter i kvadrat og indeholdende en stue godt 3×3 meter, et halvt så rummeligt soveværelse, et lille bitte køkken samt en forstue vel 1½ m i kvadrat med fordør, køkken- og stuedør.

1840  eller måske noget senere rummer huset en tidligere hotelbestyrer, der er blevet ”forvist” til Favervraagaard på grund af uheldig opførsel over for et par stuepiger; men da vejen til kirken senere blev ham for lang, ”benådedes” han med ”Blækhuset”.

1860  Flytter for et års tid pastor Chr. Wollesen Meyer ind i dette lille hus, en tragisk præsteskæbne. Han var sognepræst i Sønder Vilstrup ved Haderslev; men da han undslog sig i årene efter tre-årskrigen at underskrive en solidaritetserklæring til den danske regering, blev han afskediget, skønt hele menigheden i Sønder Vilstrup så op til ham og gik ind for, at han skulle blive.

1880  gør man en ende på den fallerede bogbinder Johan Wilh. Hofmanns evige stridigheder med en anden af beboerne i det hus, hvori han efter fallitten bor til leje, ved at flytte ham med kone og datter ned i det efterhånden så misrøgtede hus. Han bor der i fire år og udnævnes da til natvægter. Af et bevaret skrift i Ældsterådet for Brødremenigheden ses: at huset ikke bare er for lille, men at det tillige er fugtigt og fuld af huller. Som natvægter får han sig en bedre ”tjenestebolig”.

1885  eller lidt senere får lederen af Søsterhusets landbrug ”Blækhuset” som ”funktionærbolig”. Straarups børn er kommet til ”skelsår og alder”; men da han dør omkring første verdenskrig, ernærer enken sig ved den tids almindelige hjemmearbejde: forfødning af de hjemmestrikkede strømper og syning af drengebukser – mest af aflagt tøj.

Mutter Straarup (hendes navn er: Katrine Marie Straarup) levede til langt op i 1920-erne. Med disse mange år ændredes  i folkemunde husets navn til ”Mutter Straarups hus”.

Trængte fingrene til at strækkes, gik Mutter Straarup selv i  en meget høj alder ud i sin have og snakkede med sine blomster, og hun formåede at frembringe en sand blomsterpragt.

1930  Efter Mutter Straarups død blev huset overladt til en gammel snedker, Thomas Duus til værksted, og her stod den gamle håndværker besjælet af en egen skaberglæde og gned glans i antikke møbler. Udvendig fik ”Mutter Straarups hus” ingen oppudsning – stenene var begyndt at løsne sig i murværket på udsatte steder, dog skulle det nemt overleve den gamle håndværker.  Skulle endnu en skæbne knyttes til det lille hus – og vel nok den mest kendte Christiansfelder, kunstmaleren Jeppe Madsen Olsen, som fik huset overladt lejefrit til atelier i resten af hans tid i byen.

1949 (årstallet er omtrentligt) havde det nu næsten 150 år gamle hus stået tomt i nogle år. Ingen gad skøtte om denne lille verden, og derfor forsvandt den, men i erindringen lever den hos dem, som kan huske den gamle og arbejdsprægede Mutter Straarup, den idyl hun med sine af tørveos og skråtobak mørknede, men aldrig hvilende hænder skabte af et lille stormhærget hus og en fattig stump jord.

PS!  Der blev bygget et hus på grunden i begyndelse af 1950´erne. Bygherren var malermester Ole Madsen. Adresse Birkevej 1. Borgmester i samme periode var malermester Johan Madsen (far til Ole Madsen).

Der er lukket for kommentarer.